GLS Pakkeshop – Den nemme løsning!

Tirsdag den 17. februar lancerede vi i CreatingSite vores egen version af en GLS Pakkeshop Webservice løsning. Siden jeg lavede GLS Pakkeshopløsningen til www.trendybaby.dk, er jeg blevet kontaktet af en del kunder fra GLS, der også gerne ville tilbyde deres webshopkunder GLS Pakkeshop som leveringsmetode – men de kunne bare ikke få den webservice GLS selv tilbyder til at virke med deres egen webshop.

Mit umiddelbare tilbud til disse kunder var at de kunne skifte til vores webshop platform CreatingSite, og så ville det problem være løst, men det var selvfølgelig ikke lige den umiddelbare løsning kunderne ønskede – i hvert fald ikke lige nu ;)

Så jeg besluttede mig for at lave CreatingSite GLS Pakkeshop Webservice løsningen som en generisk webservice, som vi så kunne tilbyde til andre webshopplatforme. Løsningen er blevet en enkel og lækker webservice med mulighed for brug af AJAX, og hvor du som bruger er sikker på at have en fuldt opdateret pakkeshopliste med korrekte geografiske registreringer og fuldautomatisk beregning af afstand til pakkeshop ud fra dine kunders adresser.

Når kunden afslutter sit indkøb i din webshop, så går de som regel til en side hvor de indtaster deres egen adresse. På den efterflg. side vælger man så hvordan man vil have sine varer leveret, og her kan vi nu præsentere dem for muligheden med GLS Pakkeshop. Under denne leveringsmetode vil din kunde nu se de pakkeshop der ligger indenfor en radius af f.eks. 10 km. fra deres egen adresse. Ønsker kunden at se hvilke pakkeshop der er i nærheden af f.eks. deres arbejdsadresse, så kan man indtaste en alternativ adresse, og får en liste over pakkeshops i nærheden af arbejdspladsen i stedet. Opdateringen af listen foregår via et AJAX kald, så kunden skal ikke vente på at hele siden skal opdateres, men listen over pakkeshop opdateres hurtigt og enkelt. Kunden vælger nu den ønskede pakkeshop hvor varerne skal afhentes, og fortsætter så sit checkout af din webshop som de plejer. Du får oplysningerne om den ønskede leveringsmetode og valgte pakkeshop med ind på din kundes ordre, og kan nu sende varerne med GLS.

Vi sørger for at listen over de mulige pakkeshop altid er fuldt opdateret og har korrekte geografiske oplysninger. Du skal ikke tænke på at vedligeholde endnu en liste over oplysninger i din webshop, og dine kunder bliver glade for at kunne vælge endnu en god og fleksibel måde at modtage deres onlineindkøb på.

Tag kontakt til mig hvis du vil høre mere om denne løsning. Du kan bl.a. kontakte mig gennem vores hjemmeside på http://www.creatingsite.com/kontakt.

This entry was posted in E-handel, Internetapplikationer and tagged , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to GLS Pakkeshop – Den nemme løsning!

  1. Jesper says:

    Hej er det muligt for dig at lave en webshop med GLS punkter som produkter – så man kan købe en fragtydelse til en GLS Pakkeshop…

  2. nikolaj says:

    Hej Jesper

    Det lyder da slet ikke umuligt. Tænker du på udvidelse af en eksisterende webshop i har, eller er der tale om en ny webshop her?
    Giv mig endelig et kald på 31483144, så kan vi da tage en snak om hvad det er du har brug for!

    /nikolaj

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>