Om nikolajsen.net
nikolajsen.net er domænet jeg selv og min familie bruger til vores personlige tilstedeværelse på Internet.
“Jeg selv”… Nikolaj Nikolajsen, født 1974, Diplomingeniør fra DTU i elektronik med speciale i internetteknologier. Jeg har drevet egen virksomhed indtil januar 2007, hvor jeg tog mine professionelle aktiviteter med over i IS Nordic A/S. Det er her jeg i dag driver forretningen med opbygning af e-handelssites på CreatingSite platformen, som jeg startede med at skrive tilbage i 2002.
Privat deltager min kone og jeg i mine forældres familievirksomhed: Måløv Hundepension. Min kone arbejder i pensionen med mine forældre på fuldtid, mens jeg mere er med på travle weekender eller aftener. Men det er et særligt forhold man får til en sådan virksomhed når man er vokset op med den, og så er det jo ikke en helt almindelig vare vi handler med - Det er folks kæreste eje vi bliver betroet når hundene afleveres i vores varetægt i pensionen. Men det er rart at have med dyrene at gøre, og vi er også glade for den nære kontakt vi har med alle vores kunder i pensionen.
Og det skal da også lige siges: Mine indlæg på denne side er udtryk for mine personlige holdninger, og ikke nødvendigvis identiske med min arbejdsgivers officielle holdninger.
